Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Roos

Oprindelig forfatter MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Karl Roos, 1914-1951, dansk manuskriptforfatter, kortfilminstruktør og filmskribent; bror til Jørgen Roos, far til Ole Roos.

Karl Roos var filmanmelder ved Arbejderbladet i 1935, skrev sammen med Theodor Christensen den første danske bog om filmteori, Film (1936), og var medforfatter til Bjørn Rasmussens pioneropslagsværk Filmens Hvem Hvad Hvor (1950).

Han skrev manuskript til Jens Langkniv (1940) og instruerede bl.a. Sunde Børn (1943), Mærkelige Dyr (1944) og Copenhagen Calling (1946).

Annonce

I 1940'erne var Karl Roos desuden speaker på danske og udenlandske dokumentarfilm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blædel: Karl Roos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152523