Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingolf Boisen

Oprindelig forfatter UHN Seneste forfatter Redaktionen

Ingolf Boisen, 1904-1990, dansk filminstruktør og producent, en af dansk dokumentarfilms grundlæggere. Ingolf Boisen oprettede sammen med Axel Lerche kortfilmselskabet Minerva-Film i 1935 og skabte sammen med Lerche og Theodor Christensen den ambitiøse Iran — det ny Persien (1939) efter britisk forbillede.

Under besættelsen, der blev dokumentarfilmens guldalderperiode, var Minerva-Film også centrum for illegale filmoptagelser, og Boisen udsmuglede billedmateriale til Danmarks allierede, der ønskede beviser for den danske modstandsvilje.

Resultatet kan ses i Theodor Christensens Det gælder din Frihed (1946). Efter flere hundrede kort- og dokumentarfilm producerede Ingolf Boisen som 78-årig Jeg alene undkom (1983) — en film om Carsten Niebuhr.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Hjorth Nielsen: Ingolf Boisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49118