Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Iben Hjejle

Oprindelige forfattere LJuhl og MiBl Seneste forfatter Redaktionen

Iben Hjejle, f. 1971, dansk skuespiller. Iben Hjejle er uddannet på Statens Teaterskole og debuterede i novellefilmen Nøgen (1992).

Efter tv-filmen Mors dag (1996) fik Iben Hjejle sin første egentlige filmrolle i Portland (1996) og sås bl.a. i novellefilmen Sinans bryllup (1997) før sit gennembrud i Søren Kragh-Jacobsens dogmefilm Mifunes sidste sang (1999).

Hun fik herefter internationale roller, først i High Fidelity (2000) og derpå bl.a. i The Emperor's New Clothes (2001). Blandt hendes øvrige danske film er Blinkende lygter (2000), Gamle mænd i nye biler (2002) og Inkasso (2004).

Annonce

Iben Hjejle har fra 2002 dannet par med komikeren Casper Christensen, som hun spiller sammen med i tv-komedieserierne Langt fra Las Vegas (2001-03) og Klovn (fra 2005).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lena Juhl, Michael Blædel: Iben Hjejle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91826