Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kwaw Paintsil Ansah

Oprindelig forfatter KHam Seneste forfatter Redaktionen

Kwaw Paintsil Ansah. Plakat fra den prisbelønnede film Heritage Africa (1988, Den afrikanske arv). Den meget europæiserede sorte embedsmand kæmper sig i en dødsvision tilbage til sine kulturelle rødder og redder derved sin afrikanske sjæl.

Kwaw Paintsil Ansah, f. ca. 1938, ghanesisk filminstruktør og -producent, der efter ophold i USA og England blev ansat ved Ghana Filmindustry Corporation. I 1977 oprettede han produktionsselskabet Film Africa; Hans første spillefilm, Love Brewed in the African Pot (1980), blev en stor kunstnerisk og økonomisk succes. Den næste, Heritage Africa (1988), vandt førstepris ved FESPACO-festivalen i Burkina Faso. Se Ghana (film), Afrika (film).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Hammer: Kwaw Paintsil Ansah i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38405