Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pedro Almodóvar

Oprindelige forfattere CSei og EJoer Seneste forfatter Redaktionen

Pedro Almodóvar. Foto fra 2004.

Pedro Almodóvar. Foto fra 2004.

Pedro Almodóvar, f. 1951, spansk filminstruktør, der i 1980'erne blev kendt for sine postmoderne, "camp" melodramaer, ofte i homo-, bi- eller transseksuelle miljøer. Almodóvar var i 1970'erne aktiv i Madrids subkulturelle bevægelse La movida og tilhører en generation, der er mere optaget af spontan livsudfoldelse end af politik.

Det store internationale gennembrud fik han med sin femte film, Matador (1986, Kærlighedens matadorer), og succesen blev fulgt op med Mujeres al borde de un ataque de nervios (1988, Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud), Atame! (1990, Bind mig, elsk mig) og Tacones lejanos (1992, Høje hæle).

Almodóvar vandt Oscars for Todo sobre mi madre (1999, Alt om min mor), en bevægende skildring af en midaldrende kvinde, der i sorg over sin søns død stifter nye, særlige venskaber, og for sin næste film, Hable con ella (2002, Tal til hende), om to mænd, der begge plejer kvinder i koma. Han vendte tilbage til en lettere tone med Volver (2006).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christopher Seidelin, Eva Jørholt: Pedro Almodóvar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36289