Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sergej Bondartjuk

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

Sergej Bondartjuk, 1929-1994, russisk skuespiller og filminstruktør. Bondartjuk begyndte som skuespiller, bl.a. spillede han titelrollen i Jutkevitjs filmatisering af Othello (1956). Hans debut som instruktør, En mands skæbne (1959) efter Sjolokhovs fortælling, hører til gruppen af tøbrudsfilm, der markerede en ny åbenhed i russisk film. Filmen fokuserer på de russiske soldaters frygtelige lidelser i tysk koncentrationslejr, et ellers tabubelagt emne. Derefter kom hans otte timer lange, monumentale filmatisering af Tolstojs Krig og fred (1966-67). I begge film spillede han selv hovedrollen. Hans senere film, bl.a. Waterloo (1970), var mindre betydelige.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Sergej Bondartjuk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49417