filmstjerne

Filmstjerne, filmskuespiller, der nyder særlig popularitet hos publikum. Stjernedyrkelsen opstod omkring 1910 i USA, da kameraet begyndte at gå nærmere ind på skuespillernes ansigter, og publikum derfor forlangte at få navnene på deres favoritter. Blandt de første yndlinge var Mary Pickford, Lillian Gish og Douglas Fairbanks. I 1930'erne og 1940'erne blev stjernedyrkelsen i Hollywood sat i system. Skuespillerne fik deres fortid og privatliv tilrettelagt af filmselskabernes PR-afdelinger og bragt i overensstemmelse med publikums forestilling om deres idolers liv i en elegant og glamourøs drømmeverden. Clark Gable, Greta Garbo, barneskuespilleren Shirley Temple, Claudette Colbert og Gary Cooper var blandt de skuespillere, som publikum ville se uanset filmens kvalitet. I 1950'erne ophørte det tætte forhold mellem selskaberne og kontraktansatte skuespillere, og grænserne blev flydende mellem stjerner med et rendyrket image og karakterskuespillere, repræsenteret bl.a. ved nye typer som Marlon Brando og senere Dustin Hoffman, Jack Nicholson, Al Pacino, Robert de Niro mfl. Elizabeth Taylor og Marilyn Monroe var i den periode blandt de sidste stjerner, der blev lanceret og dyrket på den gamle manér.

I europæisk film har stjernebegrebet været mere behersket, men navne som Jean Gabin og Michèle Morgan fik i 1940'erne stjernestatus, fulgt i næste generation af Sophia Loren, Brigitte Bardot, Alain Delon og Jean-Paul Belmondo. Asta Nielsen blev i stumfilmens dage stjerne herhjemme, og i Europa generelt, fulgt i 1930'erne af Marguerite Viby og senere fx Bodil Kjer, Poul Reichhardt, Ghita Nørby og Dirch Passer.

Stjernesystemet har stadig betydning i USA i relation til filmenes finansiering og budget, i 1990'erne særligt koncentreret til actionfilm med fx Arnold Schwarzenegger og Sylvester Stallone, og siden især med højt betalte populærstjerner som Tom Cruise, Brad Pitt, Julia Roberts og Nicole Kidman. Se også skuespilkunst.