Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ben Hur

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

Ben Hur. Charlton Heston i titelrollen som Ben Hur i William Wylers spektakulære filmversion fra 1959. Filmen opnåede at modtage 11 Oscars, heriblandt en til Heston som årets bedste mandlige skuespiller.

Ben Hur. Charlton Heston i titelrollen som Ben Hur i William Wylers spektakulære filmversion fra 1959. Filmen opnåede at modtage 11 Oscars, heriblandt en til Heston som årets bedste mandlige skuespiller.

Ben Hur, amerikansk roman, filmatiseret adskillige gange. Lewis Wallaces roman Ben Hur: A Tale of the Christ fra 1880 (da. 1888 og senere) blev en af litteraturhistoriens største bestsellere. Efter en falsk anklage for attentatforsøg mod den romerske myndighed sendes en ung jøde til galejerne, undslipper og bliver kristen. To filmatiseringer (begge Ben-Hur) blev berømte. Fred Niblos stumfilmudgave (1925) med Ramon Novarro i titelrollen var en af Hollywoods mest overdådige og kostbare udstyrsfilm; i 1959 udsendte William Wyler en ny version med Charlton Heston, hvor især det store væddeløb med romerske stridsvogne imponerede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Ben Hur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45612