Blue Velvet, film fra 1986, instrueret af amerikaneren David Lynch.

Faktaboks

Etymologi
Blue Velvet er engelsk 'blåt fløjl', efter sangen af samme navn fortolket af bl.a. Bobby Vinton i 1962.

Filmens ironisk-realistiske stil, voldelige grusomhed og mange filmhistoriske hentydninger har gjort den til et hovedværk i 1980'ernes amerikanske film.

Blue Velvet beskriver den voldelige, kriminelle og seksuelt perverterede bagside af en amerikansk lillebys tilsyneladende idyl.

Den unge Jeffrey finder et afskåret øre, og da han sætter sig for at opspore dets ejermand, begiver han sig på en farlig rejse, der også konfronterer ham med uerkendte sider af hans eget driftsliv.

Hovedrollerne spilles af Kyle MacLachlan, Isabella Rossellini og Dennis Hopper.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig