De syv samuraier. Akira Kurosawas De syv samuraier fra 1954 blev takket være sine medrivende billeder og sin spændende historie snart anerkendt som et af filmhistoriens mesterværker. Her ses Takashi Shimura i rollen som den vise leder af samuraierne, der kommer en fattig landsby til undsætning.

.

De syv samuraier er en japansk film fra 1954, instrueret af Akira Kurosawa. Et storslået episk værk om syv herreløse samuraikrigere, der i 1500-tallet hyres til at forsvare en bondelandsby mod en talstærk røverbande.

Faktaboks

Også kendt som

Shichinin no samurai

De uoverstigelige modsætninger mellem bønder og krigere skildres indgående. Den afsluttende, regnindhyllede kamp er berømt for sin overvældende filmiske og fysiske intensitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig