Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kundskabens træ

Oprindelig forfatter keuner Seneste forfatter Redaktionen

Kundskabens træ, dansk film af Nils Malmros fra 1981. Ligesom de fleste andre Malmros-film bygger den på personlige erindringer, der er minutiøst rekonstruerede. Kundskabens træ handler om en mellemskoleklasse på Aarhus Katedralskole i årene 1958-60. Den blev optaget over to et halvt år for at kunne dække de medvirkende børns fysiske og psykiske udvikling.

I modsætning til de fleste ungdomsfilm har Kundskabens træ ingen nævneværdig ydre dramatisk handling. Den er en kollektiv fortælling, som de fleste kan spejle sig i. Centralt står pigen Elins deroute, sat igang af en dreng, hun afviser, men holdt ved lige af intriger pigerne imellem. Filmen har et sikkert blik for hierarkiet i en skoleklasse og de konsekvenser, det kan få, når nogen bliver forstødt. Instruktørens alter ego, Niels Ole, er for optaget af sin egen forelskelse i Maj-Britt fra klassen under til at kunne engagere sig i Elins tilfælde. Historien er på det punkt uden facit. Enhver må klare sig selv.

Børnenes voksende erkendelse af det erotiske spiller en gennemgående rolle. Drengene verbaliserer den i bramfri sjofelheder, mens pigerne overvejende reagerer snerpet. Stor betydning har de tilbagevendende ungdomsgilder i elevernes private hjem, som forældrene ikke blander sig i. Hvem, der er inviteret med, og hvem, der ikke er, giver et tydeligt signal om tingenes øjeblikkelige tilstand. Da Elin inviterer, og ingen kommer, er hun definitivt ude af det fællesskab, hvor hun i begyndelsen indtog en dominerende position.

De voksne er repræsenteret af lærerne og forældrene. Lærerne slår på tæven uden at være sadister, eller de må finde sig i at lade sig kujonere. Forældrene, hvoraf ingen har føling med deres børn, repræsenterer gennemgående den gode vilje, men afstedkommer utilsigtet katastrofer. Borgerlig kønsangst og overfortolkning af de puberterendes famlende seksuelle signaler bidrager hertil. Der er ingen fortrolighed generationerne imellem. Skoleklassen med dens kliker er en loge, der lukker sig om sig selv.

Annonce

Den aarhusianske sprogtone og børnenes slagfærdighed tilfører filmen en befriende humor, der sætter hverdagens små og store tragedier i relief. Platheder, klovnerier, morskab på lærernes bekostning og gammelklog filosoferen bidrager til denne forløsning. Men også poesien kommer til udtryk, bl.a. i Niels Oles betagelse af Maj-Britt.

Der er ikke komponeret musik til Kundskabens træ, men musikken har en kolossal stemningsbærende funktion: de overvejende traditionelle jazzplader, der spilles til ungdomsgilderne, tidstypisk danseskoleklaver, korsang på skolen og i kirken. Et af filmens mest chokerende klip understreges musikalsk: Niels Ole får en syngende lussing af en lærer, fordi han i frikvarteret har lavet en sjofel tegning på tavlen, hvorpå der klippes direkte til den højtidelige indmarch ved den traditionsrige årsfest på katedralskolen, hvor alle elever parvis og i deres stiveste puds marcherer ind i salen til tonerne af Johan Svendsens Festpolonaise. Tegningen på tavlen bliver en slags syndefald, der giver Niels Ole adkomst til at træde ind i de voksnes rækker, mens musikken spiller til.

Kundskabens træ er optaget i Kulturkanon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Nørregaard: Kundskabens træ i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489344