Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

filmatisering

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

Bille August. Pelle Hvenegaard og Max von Sydow i Pelle Erobreren (1987), Bille Augusts filmatisering af første del af Martin Andersen Nexøs roman. Pelle og hans far er her lige ankommet fra Sverige til Bornholm for at begynde en ny tilværelse, men finder fortsat kun den yderste fattigdom. Filmen modtog både Den Gyldne Palme og en Oscar i 1988, og Max von Sydows præstation blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

Bille August. Pelle Hvenegaard og Max von Sydow i Pelle Erobreren (1987), Bille Augusts filmatisering af første del af Martin Andersen Nexøs roman. Pelle og hans far er her lige ankommet fra Sverige til Bornholm for at begynde en ny tilværelse, men finder fortsat kun den yderste fattigdom. Filmen modtog både Den Gyldne Palme og en Oscar i 1988, og Max von Sydows præstation blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

filmatisering, adaption, filmversion af værk fra andet medium, ofte roman eller skuespil. En stor del af filmhistoriens værker er filmatiseringer, gerne af klassikere og bestsellere. Ofte har begge medier haft fordel af et sådant samarbejde: Filmen har kunnet finde gode historier og evt. kulturel prestige i litteraturen, mens romanen til gengæld har fået reklame og stærkt forøget salg, som det eksempelvis er set ved de forskellige filmatiseringer af den britiske forfatter E.M. Forsters romaner.

Filmatiseringen har ofte fungeret som en popularisering af det litterære værk, der dermed er blevet gjort lettere tilgængeligt for publikum. Som eksempel kan nævnes Volker Schlöndorffs filmatiseringer af Günter Grass, Heinrich Böll, Max Frisch og Marcel Proust.

Filmatiseringer af berømt litteratur vurderes ofte som kunstnerisk mindre betydelige end det værk, der er genstand for filmatiseringen, mens mange filmatiseringer af mere beskedne værker overstråler det originale værk, bl.a. Josef von SternbergsDer blaue Engel (1930, Den blaa Engel) efter Heinrich Manns roman samt en række af Alfred Hitchcocks og John Fords film.

Annonce

Blandt de hyppigst filmatiserede forfattere er William Shakespeare, Alexandre Dumas d.æ. og Lev Tolstoj. En række forfattere har selv medvirket til at adaptere deres værker for filmen; det gælder bl.a. John Steinbeck, Graham Greene og E.L. Doctorow.

I dansk film var filmatiseringer dominerende i stumfilmtiden, hvor bl.a. A.W. Sandbergs Dickensfilm var populære; den første danske talefilm, Præsten i Vejlby (1931), er en filmatisering af St.St. Blichers novelle, og også Carl Th. Dreyers film er alle filmatiseringer.

Siden 1960'erne, hvor dansk film er blevet stadig mere afhængig af statsstøtte, er filmatiseringer af nyklassisk litteratur blevet udbredt, bl.a. Knud Leif ThomsensMidt i en jazztid (1969) efter Knud Sønderby, Gabriel AxelsBabettes Gæstebud (1987) efter Karen Blixen og Bille AugustsPelle Erobreren (1987) efter Martin Andersen Nexø.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: filmatisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75869