Faktaboks

Ebbe Neergaard
Født
1901
Død
1957

Ebbe Neergaard, 1901-1957, dansk filmkritiker og pionerskikkelse i det danske filmmiljø. Ebbe Neergaard skrev den første bog om Carl Th. Dreyer, En Filminstruktørs Arbejde — Carl Th. Dreyer (1940, ny udg. 1963), og var siden en vigtig formidler af filmkultur.

Blandt hans øvrige bøger er Filmkronikker 1928-1948 (1949), Filmkundskab (1952) og Historien om dansk film (1960).

Ebbe Neergaard ledede Statens Filmcentral 1946-57.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig