Forlystelsesafgift, forlystelsesskat, afgift til staten af entréindtægten ved forestillinger i teatre, varietéer, cirkus, biografer o.l. (offentlige forlystelser i lovens forstand). Afgiften indførtes i Danmark i 1911 og blev en ganske betydelig indtægtskilde for staten. Biografer var pålagt den største afgift (fra 1920 40%, fra 1946 60%). Afgiften bortfaldt for teatre i 1950 og afskaffedes helt i 1964.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.