A/S Laterna Film var et dansk filmselskab, som blev oprettet i 1955 af Mogens Skot-Hansen.

Selskabet producerede især kortfilm, men også en række ambitiøse spillefilm, bl.a. Astrid Henning-Jensens Paw 1959), Mai Zetterlings Doktor Glas (1968) samt internationale produktioner som Peter Brooks King Lear (1970), hvis omkostninger medvirkede til, at det i 1971 måtte lukke.

Mogens Skot-Hansen købte i 1966 filmatelieret Flamingo Studio af Johan Jacobsen og fik i 1967 produktionsbevilling til Triangel Teatret på Østerbro efter samme.

Francis Ford Coppolas produktionsselskab Zoetrope er inspireret af et møde med Mogens Skot-Hansen og Laterna Film.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig