Oscarstatuetten fik angiveligt sit navn, da en arkivar ved Academy of Motion Picture Arts and Sciences udbrød: "Den ligner min onkel Oscar!" Dog hævdede filmstjernen Bette Davis, at hun havde fundet på navnet, fordi den bagfra lignede hendes daværende mand, Harmon Oscar Nelson.

.

Oscar er den populære betegnelse for det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences' filmpris, Academy Award of Merit. Prisen er blevet uddelt årligt siden 1929. Navnet Oscar, der knytter sig til den gyldne statuette, som følger med prisen, har været brugt officielt siden 1939.

Faktaboks

Også kendt som

Academy Award of Merit, Academy Award

Kategorier

Der uddeles Oscars inden for en række kunstneriske kategorier samt særlige Oscars, bl.a. The Jean Hersholt Humanitarian Award. Ved samme lejlighed uddeles også en række tekniske priser m.m. Vinderne findes ved hemmelig afstemning mellem filmakademiets over 6000 medlemmer, der alle kommer fra filmens verden.

Oscar er filmbranchens vigtigste pris; dens store prestigemæssige og økonomiske betydning fører hvert år til diskussioner om, hvorvidt det er de rigtige kandidater, der modtager prisen.

Oscarshowet

Overrækkelsen af de mange Oscars foregår ved et pompøst arrangement i Hollywood, som følges af millioner af tv-seere verden over. Showet har fundet sted på forskellige tidspunkter af året, men er som regel en søndag i februar eller marts.

Prisuddelingen omhandler udelukkende film fra det forgangne år. Ud over "egentlige priser" uddeles også et større antal æres-, hæders- og mindepriser.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig