• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tonefilm

Oprindelig forfatter PaSL Seneste forfatter Redaktionen

Det var amerikanske musik- og sangfilm, der banede vejen for tonefilmen i Danmark. Den første, Fox Movietone Follies of 1929, havde premiere 1.8.1929, og den 17. samme måned fulgte den melodramatiske Tale- og TonefilmThe Singing Fool (1928, Den syngende Nar), der havde premiere i Colosseum på Nørrebro i København. Danskerne så her for første gang den amerikanske entertainer Al Jolson, som bl.a. sang tåreperseren Sonny Boy. Jolson havde også hovedrollen i The Jazz Singer (1927, Jazzsangeren), der blev tonefilmens gennembrud; den kom først til Danmark i december 1929. Første danske tonefilm, Præsten i Vejlby, havde premiere 7.5.1931.

Det var amerikanske musik- og sangfilm, der banede vejen for tonefilmen i Danmark. Den første, Fox Movietone Follies of 1929, havde premiere 1.8.1929, og den 17. samme måned fulgte den melodramatiske Tale- og TonefilmThe Singing Fool (1928, Den syngende Nar), der havde premiere i Colosseum på Nørrebro i København. Danskerne så her for første gang den amerikanske entertainer Al Jolson, som bl.a. sang tåreperseren Sonny Boy. Jolson havde også hovedrollen i The Jazz Singer (1927, Jazzsangeren), der blev tonefilmens gennembrud; den kom først til Danmark i december 1929. Første danske tonefilm, Præsten i Vejlby, havde premiere 7.5.1931.

tonefilm, lydfilm, film, til hvis billedside der er indspillet lyd (tale, musik, reallyde og lydeffekter).

De første kombinationer af lyd og levende fotografiske billeder blev foretaget af Thomas Edison omkring 1890, og i de følgende 30 år fulgte andre opfindere efter. De tidlige forsøg strandede såvel på tekniske problemer som på manglende interesse fra producenter og biografejere, der ikke var interesserede i at investere i nyt udstyr.

I 1923 demonstrede danskerne Axel Petersen og Arnold Poulsen et optisk lydsystem, Petersen og Poulsens tonefilmsystem, der i 1930'erne blev anvendt af Nordisk Film og i visse franske og britiske produktioner.

Annonce

Det var dog amerikanske tonefilmsystemer, Warner Bros.' Vitaphone (1926) og Fox' Movietone (1927), der sikrede tonefilmens gennembrud omkring 1930. Warner Bros.' system afspillede lyden fra store lakplader, mens Fox' og senere andre systemer opererede med et optisk lydspor på selve filmstrimlen.

Tonefilmen blev en kommerciel succes, skønt kritikere opfattede den som et æstetisk tilbageskridt i forhold til stumfilmen. For små sprogområder som det danske betød tonefilmen, at eksport af egne tonefilm begrænsedes. De sprogproblemer, tonefilmen medførte, løstes ved eftersynkronisering af dialogen eller ved tekstning.

Fra omkring 1950 blev brugen af de kvalitetsmæssigt bedre magnetlydbånd stadig mere udbredt i indspilningen af filmlyd. Samtidig erstattede stereolyd efterhånden monolyd. I 1980'erne udbredtes digitale lydsystemer, og i dagens (2000) surround-sound-systemer som DolbyDigital, THX og SDDS er 3-8 kanaler almindeligt i biograferne.

Se også lydfilm og film - filmkunstens udvikling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Schantz Lauridsen: tonefilm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172958