Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

serial

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/25723/=ud_a_193470.mp3?revision=1

serial, (eng. 'i rækkefølge', afledn. af series 'serie, føljeton'), film- eller tv-føljeton. Formen opstod i stumfilmtiden i USA med bl.a. The Perils of Pauline (1914), der gjorde Pearl White (1889-1938) til filmstjerne; i Frankrig var Louis Feuillade det vigtigste navn med bl.a. Fantômas (1913-14). Efter lydfilmens gennembrud fortsatte formen i USA som yderst billigt producerede genrefilm, ofte kriminalfilm og science fiction, bl.a. Flash Gordon (1934, Jens Lyn), der har bevaret en vis kultinteresse. I 1950'erne blev formen helt overvejende overtaget af tv-serier.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: serial i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157880