Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pornografi - film

Oprindelig forfatter NBar Seneste forfatter HaAn

Pornofilm fremstilles ofte som en mere eller mindre suspekt undergrundsgenre, men er kvantitativt den største af alle filmgenrer, forbruges af alle slags mennesker og repræsenterer en solid indtægt for anerkendte firmaer verden over. Store dele af film- og telebranchen nyder godt af produktion og distribution af porno, fx via kopiering af dvd'er eller salg af internetforbindelser. Pornobranchen udsender årlig langt over 10.000 filmtitler, som alene i USA omsætter for over 10 mia. dollar, hvilket er mere end USA's årlige salg af biografbilletter.

Pornofilm lægger vægten på tilstræbt ophidsende sexscener enten med synlig penetration, hård porno (eng. hardcore), eller uden, blød porno (eng. softcore). Mange softcore-produktioner er pæne nok til normal distribution, eksempelvis Russ Meyers (1922-2004) amerikanske brystfikserede komedier og tv-serien Red Shoe Diaries (1992-99). Hardcore-filmene har vanskeligere distributionsvilkår, lavere budgetter og ofte amatøragtige produktionsforhold, men mere solide værker forekommer såsom Radley Metzgers (f. 1929) The Opening of Misty Beethoven (1976, Miss Beethoven åbner sig) og formeksperimenter som Michael Ninns (f. 1951) Ritual (1998).

Frem til omkring 1970 fandtes hårde pornofilm kun som illegale korte smalfilm, loops. 1972-84 regnes traditionelt for pornofilmens guldalder med Gerard Damianos (1928-2008) Deep Throat (1972, Langt ned i halsen) og andre biografdistribuerede film. Siden 1980'erne er de fleste pornofilm optaget og distribueret på video, et endeløst marked med et væld af undergenrer og udtryksformer, inkl. porno for kvinder med pro sex-feministen Annie Sprinkle (f. 1954, egl. Ellen F. Steinberg) blandt frontfigurerne. I 1990'erne udviklede John Stagliano (f. 1950) og Ed Powers (f. 1954, egl. Mark Krinsky) subgenren gonzo, improvisationer med håndholdt kamera og fotografen som hovedperson, og i kølvandet på Lars von TriersIdioterne (1998) har en del mainstreamfilm inddraget hardcore-elementer, fx Michael Winterbottoms9 Songs (2004).

Annonce

Dansk pornofilm havde sin første storhedstid i ca. 1965-70 med hårde 8mm-kortfilm samt bløde, internationalt succesrige biograffilm som jeg - en kvinde (1965) og Uden en trævl (1968). Gabriel AxelsDet tossede paradis (1962), Erik BallingsHalløj i himmelsengen (1965) og Annelise Meineckes Sytten (1965) indledte en bølge af populære sexkomedier, deriblandt Ole Eges (f. 1933) Bordellet (1972) samt Sengekant-serien (1970-76), der startede blødt med Mazurka på sengekanten men siden blev hardcore, og Stjernetegn-serien (1973-78) med I Jomfruens tegn som den første af seks film; på rollelisterne var mainstream-skuespillere som bl.a. Otto Brandenburg, Poul Bundgaard og Karl Stegger, hvilket gør disse hardcorefilm unikke i filmhistorien. I 1998 blev Lars von Triers Zentropa med Knud Vesterskovs (f. 1942) Constance det første mainstream-filmselskab i verden til at producere hård porno, og filmens danske stjerne Katja Kean (f. 1968, egl. Sussi la Cour; efter ophør af sin pornokarriere forsøgt relanceret som mainstream-skuespillerinde under kunstnernavnet Katja K) blev et verdensnavn; hvad det andet køn angår, er "porno-Lasse" (f. 1969, egl. Lasse Helmer Sørensen) den kendteste danske porno-model.

I 1999 begyndte Kanal København som den første tv-station i verden at vise hård porno på ukodet tv.

Den rolle, den teknisk primitive kommercielle dansk hardcore-filmproduktion indtog umiddelbart efter den lokale frigørelse af billedpornoen i 1969, blev europæisk dominerende i en årrække og førte bl.a. til en næsten ukontrolleret indsmugling af danske pornofilm i nabolandene, der efterhånden måtte bøje sig og lempe forbudet. En af de største aftagere havde været Vesttyskland, der gradvist optrappede sin hjemmeproduktion fra soft- til hardcore og blev selvforsynende. Af afgørende betydning for en videre ekspansion blev den politiske og økonomiske afvikling af østblokken omkring 1989, der sendte vestlige produktionsselskaber på opdagelse i regioner, der i begyndelsen var uerfarne med hensyn til kapitalistisk udbytning og markedsmekanismer. Både tyske, amerikanske, engelske og hollandske selskaber henlagde produktioner til bl.a. Rusland, Baltikum, Tjekkiet og Ungarn eller importerede kvindelige modeller fra disse lande. Alene denne geografiske forskydning har yderligere reduceret Danmark til et upåagtet yderområde.

Læs videre om pornografi (Samfundsudviklingen), pornografi (Børnepornografi), pornografi (Strafferet) eller pornografi generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nicolas Barbano: pornografi - film i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144151