Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

poetisk realisme

Oprindelig forfatter EJoer Seneste forfatter Redaktionen

poetisk realisme, dominerende retning i 1930'ernes franske film, som forenede politisk engagement med romantisk fatalisme. Filmene handlede ofte om en arbejderklassehelt, som kæmpede forgæves mod såvel egne drifter som systemets overmagt. Centrale værker er Jean Vigos L'Atalante (1934, Flodbåden L'Atalante), Jean Renoirs La Bête humaine (1938, Menneskedyret) efter Zola samt Marcel Carnés Quai des brumes (1938, Taagernes Kaj) og Le Jour se lève (1939, — og ved Daggry), begge med manuskript af Jacques Prévert. Instruktører som Julien Duvivier og Jacques Feyder er også fremtrædende repræsentanter for retningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Jørholt: poetisk realisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143214