Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

horror

Oprindelig forfatter RSchu Seneste forfatter HaAn

horror, gyser, litteratur eller film, hvis fortællinger om menneskets møde med det grufulde og forfærdelige skaber angst og uhygge.

Typisk for genren er det over- og unaturlige: Dæmoni, psykopati, videnskabelige eksperimenter, naturen, der går amok, og blodig lemlæstelse af kroppen.

Ordet horror kommer af engelsk 'skræk, rædsel', af latin horror.

Litteratur

Den litterære horrorgenre opstod med 1700-t.s gotiske roman og 1800-t.s gyserlitteratur (se gotisk litteratur).

Annonce

Efter Mary Shelleys gyserroman Frankenstein (1818, da. 1966) om et menneskeskabt monster kan nævnes væsentlige titler som Edgar Allan Poes psykologiske gysernoveller Tales of the Grotesque and Arabesque (1839), R.L. StevensonsThe Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886, da. Dr. Jekyll — Mr. Hyde, 1889) om dobbeltgængeri samt Bram Stokers vampyrroman Dracula (1897, da. 1963).

Vigtige forfattere i 1900-t. er bl.a. H.P. Lovecraft (1890-1937), Robert Bloch (1917-94), Dean Koontz og Stephen King.

Film

Ekspressionisme. I Robert Wienes film Dr. Caligaris (1920) mareridtsagtige, forvredne univers er persongrænserne usikre, og personerne fordobles. Titelpersonen optræder både som psykiater og markedsgøgler og sender hver nat sit medium, Cesare, ud for at øve mørkets gerninger. I gøglervogen finder politiet imidlertid blot en dukke.

Ekspressionisme. I Robert Wienes film Dr. Caligaris (1920) mareridtsagtige, forvredne univers er persongrænserne usikre, og personerne fordobles. Titelpersonen optræder både som psykiater og markedsgøgler og sender hver nat sit medium, Cesare, ud for at øve mørkets gerninger. I gøglervogen finder politiet imidlertid blot en dukke.

De første horrorfilm var de tyske ekspressionistiske film som Robert Wienes Das Cabinet des Dr. Caligari (1920, Dr. Caligari) og F.W. MurnausNosferatu (1922). James WhalesFrankenstein og Tod BrowningsDracula, begge fra 1931, var de første i en række klassiske amerikanske horrorfilm produceret i 1930'erne af filmselskabet Universal.

Jacques Tourneurs (1904-77) The Cat People (1942) er repræsentativ for 1940'ernes mere poetisk-fantastiske horrorfilm. I 1950'erne blev gys kombineret med science fiction-genren i fx Don SiegelsInvasion of the Body Snatchers (1956, De stjålne kroppe).

1960'erne var et frodigt årti, hvor Terence Fishers (1904-80) Dracula, Prince of Darkness (1966) var typisk for en række gotisk-inspirerede horrorfilm med erotiske undertoner og blodig æstetik fra filmselskabet Hammer Studios.

Anderledes moderne er Alfred HitchcocksPsycho (1960), et hovedværk i den psykologiske horrorfilm, hvis temaer er seriemord, familiens sammenbrud, identitetskrise og seksualfortrængning.

Endelig så man i 1960'erne også de første såkaldte splatterfilm som fx George A. Romeros (f. 1940) Night of the Living Dead (1968, De levende døde). John Carpenters (f. 1948) Halloween (1978, Maskernes nat) og Sean Cunninghams (f. 1941) Friday the 13th (1980, Fredag den 13.) blev desuden indledningen til en bølge af horrorfilm om mord på teenagere (teen-kill-films) i 1980'erne.

Efter Jonathan Demmes (f. 1944) The Silence of the Lambs, (1991, Ondskabens øjne) fulgte en række dyrt producerede horrorfilm som fx Francis Ford CoppolasBram Stoker's Dracula (1993).

Blandt danske horrorfilm kan nævnes Ole BornedalsNattevagten og Lars von TriersRiget (begge 1994).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rikke Christina Schubart: horror i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93148