Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gangsterfilm

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

James Cagney havde rollen som aggressiv og uberegnelig gangster i en række Hollywood-producerede film i 1930'erne og 1940'erne. I filmen Hvidglødende (1949) spillede han bl.a. sammen med Virginia Mayo.

James Cagney havde rollen som aggressiv og uberegnelig gangster i en række Hollywood-producerede film i 1930'erne og 1940'erne. I filmen Hvidglødende (1949) spillede han bl.a. sammen med Virginia Mayo.

gangsterfilm, (1. led am.eng. gangster, af gang 'bande'), amerikansk filmgenre, der skildrer gangsterkriminalitet, ofte i forbudstiden 1920-33, hvor forbryderbander ulovligt organiserede distribution og salg af spiritus. Blandt de klassiske gangsterfilm er Mervyn LeRoys (1900-87) Little Caesar (1930, Chicagos Underverden) og hovedværket Howard Hawks'Scarface (1932), frit inspireret af den legendariske Al Capones storhed og fald. Som skuespiller blev James Cagney frem for nogen inkarnationen af den amerikanske storbygangster med skræmmende psykopatisk charme. I nyere tid fulgte film som Arthur PennsBonnie and Clyde (1967) og Francis Ford Coppolas trilogi om en mafiafamilie, The Godfather I-III (1972, 1974, 1990), samt Sergio LeonesOnce Upon a Time in America (1984, Der var engang i Amerika). En komisk variant af genren er Billy Wilders Some Like It Hot (1959, Ingen er fuldkommen).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: gangsterfilm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82131