Dukkefilm, animationsfilm, hvor dukker og genstande optræder i et tredimensionalt rum, modsat tegnefilmens todimensionale univers. I dukkefilm flyttes og forandres figurerne ved hver enkelt billedoptagelse, således at de synes at være i bevægelse på den færdige film. Denne teknik er yderst langsommelig og kompliceret og kan kræve over 14.000 enkeltoptagelser for en timinutters film. Der findes imidlertid andre teknikker end denne traditionelle fremgangsmåde, fx dukkefilm med dukker styret af snore eller dukker, der indgår i realfilm. Animation kan også skabes ad elektronisk vej ved computeranimation som fx i Disney-koncernens Toy Story (1995). En særlig type dukkefilm er den såkaldte clay animation, hvor figurerne er lavet af modellervoks. Denne type film har siden 1990'erne fået et stort publikum, især med produktioner fra Aardmann Animations, bl.a. Nick Parks kortfilm om opfinderen Wallace og hans hund Gromit (1992, 1993, 1995, Walter og Trofast) og hans spillefilm Chicken Run (2000, Flugten fra hønsegården).

Dukkefilmens store skikkelse var tjekken Jiři Trnka, der skabte mange prisbelønnede, undertiden samfundskritiske kortfilm, fx Hånden (1965) om den totalitære stats overgreb på individet, og biograffilm over litterære værker som Jaroslav Hašeks Den gode soldat Svejk (1954) og Shakespeares En skærsommernatsdrøm (1959). Den tjekkiske dukke- og dukketeaterproduktion har gjort landet til det førende på dukkefilmområdet med andre store navne som Karel Zeman (1910-89) og Hermína Týrlová (1900-93). Derudover var de andre østeuropæiske lande og Sovjetunionen kendt som store dukkefilmproducenter.

Af andre fremtrædende dukkefilmskabere kan nævnes amerikaneren Jim Henson (1936-90), der gav genren stor popularitet med sit Muppet Show (1976-81) og fx spillefilmen Labyrinth (1986, Labyrinten til troldkongens slot), samt nordmanden Ivo Caprino (1920-2001), som opnåede berømmelse med Flåklypa Grand Prix (1975, Bjergkøbing Grand Prix).

I Danmark har Jørgen Vestergaard (f. 1939) instrueret mange korte dukkefilm og kombineret real- og dukkefilm i de to Snøvsen-børnefilm (1992 og 1994). Den første danske dukkefilm i spillefilmlængde er Balladen om Holger Danske (1996) af Laila Hodell (f. 1944). Traditionen er fortsat med Per Flys Prop og Berta (2001).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig