Kammerspiel, tyske film fra 1920'erne, der udgjorde en undergruppe af periodens ekspressionistiske film (se ekspressionisme (film)). Filmenes fortællinger er enkle og stiliserede med vægt på personernes sjæleliv; ofte får ydre kræfter handlingen drevet mod en uafvendelig tragisk afslutning. Fremtrædende Kammerspiel-film er F.W. Murnaus Der letzte Mann (1924, Hotel Atlantic), Lupu Picks (1886-1931) Scherben (1921, Skampletten) og G.W. Pabsts Die freudlose Gasse (1925, Bag Glædernes Maske).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.