• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sverige - film

Oprindelig forfatter PSch Seneste forfatter Redaktionen

Sveriges første offentlige filmforevisning fandt sted i 1896 i Malmø, i 1897 blev de første små fiktionsfilm indspillet, og i 1904 åbnedes i Stockholm den første permanente biograf; filmcensuren blev indført i 1911. I 1907 etableredes det første filmselskab, Svenska Biografteatern, fra 1909 Svenska Bio, som dannede grundlag for oprettelsen af Svensk Filmindustri i 1919, der fortsat er svensk films væsentligste selskab. De vigtigste instruktører var Victor Sjöström og Mauritz Stiller, der også var skuespillere, samt Georg av Klercker (1877-1951), der dog forlod selskabet og 1912-18 lavede en række visuelt originale film for selskabet Hasselblad i Göteborg. Svensk films guldalder nåede et højdepunkt med Stillers Herr Arnes pengar (1919, Hr. Arnes penge) og Erotikon (1920) og Sjöströms Körkarlen (1920, Køresvenden). Interessen for filmatiseringer, især efter Selma Lagerlöfs bøger, kulminerede med Stillers Gösta Berlings saga (1924). Filmene vakte stor opmærksomhed i udlandet og medvirkede til, at Sjöström og Stiller sammen med Greta Garbo kom til Hollywood.

Talefilmen slog igennem i 1929 med Säg det med toner, og 1930'erne prægedes af folkekomedier og landlige dramaer. Gustaf Molanders kunstnermelodrama Intermezzo (1936) blev en international succes og bragte den kvindelige stjerne, Ingrid Bergman, til Hollywood, hvor filmen genindspilledes. I 1940'erne slog politiske og ideologiske emner igennem. En hovedskikkelse var Alf Sjöberg, der bl.a. lavede Hets (1944, Forfulgt), med manuskript af Ingmar Bergman, og siden Fröken Julie (1951, Frøken Julie) efter Strindberg. Blandt periodens nye instruktører var den politisk engagerede Hampe Faustman (1919-61) og Arne Mattsson med den seksuelt frigjorte Hon dansade en sommar (1951, Hun dansede en sommernat). Efter sit gennembrud i 1949 og en række mesterværker i 1950'erne, bl.a. Smultronstället (1957, Ved vejs ende), blev Bergman dog svensk films mest dominerende skikkelse.

Svenska Filminstitutet oprettedes 1963, og i 1960'erne skabte en ny generation af instruktører hverdagsnære, politisk engagerede film i stil med den franske nybølge. Hovedskikkelserne var Bo Widerberg, Jan Troell og Vilgot Sjöman, men Bergman forblev en central skikkelse, bl.a. med modernistiske og psykologisk intense film.

Annonce

Makkerparret Hans Alfredson og Tage Danielsson fornyede farcen med bl.a. Äppelkriget (1971, Æblekrigen), mens Alfredson alene stod for hovedværket Den enfaldige mördaren (1982, Den enfoldige morder). Populære var også Olle Hellboms (1925-82) mange filmatiseringer og tv-versioner af Astrid Lindgrens bøger. I 1980'erne kom bl.a. Bergmans Fanny och Alexander (1982), Lasse Hallströms (f. 1946) Mitt liv som hund (1985), der gav ham en karriere i USA, og Suzanne Ostens (f. 1944) satiriske komedie Bröderna Mozart (1986, Brødrene Mozart). Fra 1990'erne kan nævnes film som hjemstavnskomedien Änglagård (1992, Englegård) af englænderen Colin Nutley (f. 1944), familiedramaet Den goda viljan (1992, Den gode vilje) af danskeren Bille August efter manuskript af Bergman samt thrilleren Jägarna (1996, Jægerne) af Kjell Sundvall (f. 1953); perioden har dog også budt på hovedværker som Troells Hamsun (1996) og Widerbergs Lust och fägring stor (1995, Lærerinden), begge delvis danskproducerede. Siden slutningen af 1990’erne har en ny generation af instruktører fået international opmærksomhed; bl.a. Lukas Moodysson med teenageskildringen Fucking Åmål (1998) og Lilja 4-ever (2002), om sexslaveri, og Josef Fares (f. 1977) med indvandrerkomedien Jalla! Jalla! (2000). Velfærdsstats-indbyggeren udleveres gennem dyster humor i Roy Anderssons formalistiske Sångar från andra våningan (2000, Sange fra anden sal) og satiregruppen Killinggängets Fyra nyanser av brunt (2004).

Blandt svenske dokumentarister kan fremhæves naturskildreren Arne Sucksdorff (1917-2001) og den socialt engagerede Stefan Jarl (f. 1941). Initiativet Film i Väst har siden slutningen af 1990’erne gjort byen Trollhättan i Skåne til centrum for en række svenske og danske filmproduktioner, bl.a. Lars von Triers Dogville (2003).

Læs mere om Sverige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Schepelern: Sverige - film i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167702