Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Senegal - film

Oprindelig forfatter KHam Seneste forfatter Redaktionen

Efter selvstændigheden i 1960 opstod hurtigt en senegalesisk filmkunst, først især i form af kortfilm. Ousmane Sembène blev en hovedskikkelse, og blandt de vigtigste navne i den første generation var desuden Momar Thiam (f. 1929) og Ababacar Samb-Makharam (1934-87). Senere kom andre til; Moussa Bathily (f. 1942) lavede filmen Tiyabu Biru (1978) om omskæring, Mahama Traoré (f. 1942) blev kendt for skildringen af koranskoledrenge i N'Diangane (1974) og Djibril Diop Mambéty (1945-98) lavede bl.a. Touki Bouki (1973) om unges brud med traditionerne. Safy Faye (f. 1943) arbejdede for Jean Rouch, læste etnografi, filmede sin egen sererkultur i Kaddu Beykat (1975) og angreb tvungne ægteskaber i Moussane (1996). Blandt de nyeste instruktører er Mansour Sora Wade (f. 1949) og Moussa Sene Absa (f. 1958).

Læs mere om Senegal.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Hammer: Senegal - film i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157598