• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Portugal - film

Oprindelig forfatter US-J Seneste forfatter Redaktionen

Den portugisiske filmproduktion, som begyndte i 1896, omfatter ca. fem film årlig. Den kvantitativt langt større brasilianske film er en alvorlig konkurrent på hjemmemarkedet pga. sprogsammenfaldet. Tidligere domineredes repertoiret af komedier og lystspil, men i 1960'erne slog inspiration fra de modernistiske nybølger igennem. Filmproduktionen led dog under en skrap regeringscensur indtil 1976, da demokratiet indførtes. En statslig filmstøtteordning blev indført i 1974 samtidig med oprettelsen af Det Portugisiske Filminstitut. Manoel de Oliveira (f. 1908) er Portugals kendteste instruktør. Han var oprindelig skuespiller og blev siden forfatter af teaterstykker og drejebøger samt filminstruktør af børne-, dokumentar- og spillefilm. Oliveiras visuelt righoldige film, fx kristusfilmen O Acto da primavera (1963, Forårsspillet) og Claudel-filmatiseringen O Sapato de cetim (1985, Silkeskoen), henter ofte deres stilistiske udtryk fra teaterverdenens konventioner.

Læs mere om Portugal.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Skram: Portugal - film i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144322



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Portugal - filmMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik