Norsk filmproduktion har spillet en ret perifer rolle i norsk kultur, men enkelte internationalt orienterede succeser har siden midten af 1980'erne styrket renomméet. I den begrænsede produktion fra den første norske spillefilm i 1907 og indtil 1930'erne var den vigtigste strømning de nationalromantiske folkelivsskildringer, fx Carl Th. Dreyers Glomdalsbruden (1926) og Tancred Ibsens Gjest Baardsen (1939, Landstrygernes Konge).
Efterkrigstiden bød på patetisk realisme i form af besættelsestidsdramaer som Arne Skouens (1913-2003) Ni liv (1957), men også på folkekomedier og litterært anlagte film som Astrid Henning-Jensens Kranes konditori (1951). Inspireret af samtidens "nye bølger" i europæisk film var fx Pål Løkkebergs (1934-98) Liv (1967).
En forbedring af statsstøtte til filmproduktion førte i 1970'erne og 1980'erne til samfundsengagerede film med indslag af feminisme som Anja Breiens Hustruer (1975), apokalyptisk satire som Svend Wams (f. 1946) og Petter Vennerøds (f. 1948) Det tause flertall (1977) og socialrealisme som Sølve Skagens (f. 1945) Hard asfalt (1986).
En særstilling indtog dukkefilminstruktøren Ivo Caprino (1920-2001).
Af nyere norske film kan desuden nævnes vildmarksdramaerne Orions bælte (1985), instrueret af Ola Solum (f. 1943), og Veiviseren (1987, Stifinderen), instrueret af Nils Gaup (f. 1955), samt Berit Nesheims (f. 1945) romantiske hverdagskomedie Frida — med hjertet i hånden (1991) og Pål Sletaunes (f. 1960) thriller Budbringeren (1997).
Senest har film som Peter Næss' (f. 1960) Elling (2001), Knut Erik Jensens (f. 1940) Heftig og begeistret (2001), en dokumentarfilm om et mandskor, og Bent Hamers (f. 1956) bizarre komedie Salmer fra kjøkkenet (2003) vakt international opmærksomhed, og Erik Poppes (f. 1960) Oslo-mosaik Hawaii, Oslo (2004) var et stort hit i Norge.
Al biografvirksomhed i Norge har siden 1913 været kommunalt forvaltet, og filmproduktionen har siden 1932 været domineret af det offentlige Norsk Film A/S. I 1997 blev landets første filmskole oprettet i Lillehammer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.