Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indien - film

Oprindelige forfattere EJoer og US-J Seneste forfatter Redaktionen

Indien. Hindifilmindustrien, hvis hovedsæde i Mumbai i folkemunde kaldes  Bollywood, er storleverandør til den asiatiske og den afrikanske verden af de særegne hindimusikfilm, der gerne tilpasser vestlige pophits til indisk smag. Filmene  Kaun Sachcha Kaun Jhootha (Hvad er rigtigt, hvad er forkert) og  Raja Hindustani (En indisk konge) er typiske eksempler. Sidstnævnte var hindifilmindustriens største succes i 1996 og vil sandsynligvis med sine populære musikalske indslag og sit simple kærligheds- og ægteskabsrelaterede plot danne grundlag for efterligninger.

Indien. Hindifilmindustrien, hvis hovedsæde i Mumbai i folkemunde kaldes Bollywood, er storleverandør til den asiatiske og den afrikanske verden af de særegne hindimusikfilm, der gerne tilpasser vestlige pophits til indisk smag. Filmene Kaun Sachcha Kaun Jhootha (Hvad er rigtigt, hvad er forkert) og Raja Hindustani (En indisk konge) er typiske eksempler. Sidstnævnte var hindifilmindustriens største succes i 1996 og vil sandsynligvis med sine populære musikalske indslag og sit simple kærligheds- og ægteskabsrelaterede plot danne grundlag for efterligninger.

Indien er i dag verdens største filmproducerende nation. Filmmediet blev introduceret i 1913 af pioneren D.G. Phalke (1870-1944), der fik vakt indernes interesse med det mytologiske drama Raja Harishchandra (dvs. Kong Harishchandra); allerede i 1920'erne produceredes over 100 film årligt.

Foruden den såkaldte mytologiske genre florerede også genrer som the social, et samtidsrelateret, romantisk melodrama, og the stunt, inspireret af Douglas Fairbanks' eventyrfilm. Siden kom også devotional-genrens helgenportrætter som fx Saint Tukaram (1937) og historical-genrens opulente storfilm som fx Sikander (1940, dvs. Alexander den Store).

Sprogforskellene mellem Indiens mange regioner til trods var lydfilmens potentiale åbenbart, da Ardeshir Irani (1886-1969) med Alam Ara (1931, dvs. Verdens skønhed) introducerede de nu uomgængelige sang- og dansescener.

Annonce

Indiske produktionsselskaber, fx Prabhat i Bombay (Mumbai) og New Theatres i Calcutta (Kolkata), imiterede det amerikanske studiesystem, men manglede lovgivning og kapital. Branchen fristede i stigende grad til opportunisme og ensretning, og den populære hindifilm, the all-India-film, med sin unikke blanding af Øst og Vest, myte og mode, gik sin sejrsgang over Indien.

P.C. Baruas (1903-51) Devdas (1935) - genindspillet i 2002 - var prototypen på en lang række af socials, der på sentimental og sangbar vis tematiserede de samfundsmæssige problemer som følge af arrangerede ægteskaber, kastesystemet osv.

Genren nåede sit højdepunkt i 1957 med Mehboob Khans (1906-64) Mother India. For at sikre den moralske standard blev Central Board of Film Censors stiftet i 1951 med afdelinger i de tre store filmcentre Bombay, Calcutta og Madras (Chennai). Samme år præsenterede hindifilmens konge gennem tre årtier, Raj Kapoor (1924-88), sin chaplinske helt i Awaara (dvs. Vagabonden).

Bengalifilmen, der som Indien var blevet delt i to i 1947, blev atter indisk filmkunsts arne, da Satyajit Ray i 1955 debuterede med første del af den sørgmuntre trilogi om Apu, Pather Panchali (Sangen om vejen).

Regeringsorganet Film Finance Corporation (fra 1980 National Film Development Corporation, NFCD) begyndte i 1969 med den kontroversielle komedie Bhuvan Shome, instrueret af Mrinal Sen (f. 1923), at sponsorere "parallelle" film, der herefter også fik fodfæste i andre regioner.

NFCDs filmskole i Puna stod i 1970'erne bag en række fine instruktørdebuter ved fx Mani Kaul (1944-2011) og Kumar Shahani (f. 1940), der var influeret af den franske instruktør Robert Bresson.

Shyam Benegal (f. 1934), der forenede professionalisme med politisk bid i film som Ankur/The Seedling (1973) og Manthan/The Churning (1975), helligede sig siden nationens historie i fx The Making of the Mahatma (1996). Mira Nair fik desuden en verdensomspændende succes med sin spillefilmsdebut Salaam Bombay! (1988).

De hovedsagelig i Mumbai producerede hindi-film omtales ofte under fællesbetegnelsen Bollywood. I Chennai i delstaten Tamil Nadu producerer man lige så populære tamilske film, såkaldte Kollywood-film.

Med film som Roja/The Rose (1992) og Dil se/From the Heart (1998) står instruktøren Mani Ratnam (f. 1956) som en af de væsentligste repræsentanter for Kollywood-filmen.

Hvor 1970'ernes såkaldte currywesterns som fx Sholay/Flames of the Sun (1975) var inspireret af amerikanske actionfilm, havde 1980'erne og 1990'ernes hindifilm snarere den vestlige musikvideo som forbillede. Og netop musik- og filmbranchens forbundethed kan forklare det fortsat høje produktionstal (800-900 film årligt), der synes at lade hånt om truslen fra kabel-tv og video.

Læs mere om Indien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Jørholt, Ulla Skram: Indien - film i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97252