• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - film

Oprindelige forfattere EJoer og UHN Seneste forfatter Redaktionen

Grønland var tidligt emne for ekspeditionsfilm, fra Thomas Thomsens etnografiske optagelser i Uummannaq i 1909 til Jette Bangs æstetiske studier af mennesker og natur fra 1930'erne og frem. Med George Schneevoigts første skandinaviske tonefilm Eskimo (1930), tyskeren Arnold Fancks (1889-1974) ekspeditionsfilm S.O.S. Eisberg (1932, S.O.S. Isbjerg) og Friedrich Dalsheims Palos Brudefærd (1934), der blev til i samarbejde med Knud Rasmussen, vandt de fiktive historier frem, samtidig med at naturen stadig spillede hovedrollen. I 1950'erne producerede Ministeriernes Filmudvalg dokumentarfilm, der viste industrisamfundets fortræffeligheder, men fx Jørgen Roos stillede med Sisimiut (1966) og andre af sine mange grønlandsfilm spørgsmålstegn ved berettigelsen af den danske tilstedeværelse. Kritikken skærpedes i Per Kirkebys og grønlænderen Aqqaluk Lynges gribende film om tvangsflytning, Da myndighederne sagde stop (1973). Den første grønlandskproducerede film, Narsaq — ung by i Grønland (1979), blev finansieret af Narsaq Kommune og instrueret af Claus Hermansen.

Grønlandske Hans Anthon Lynge skrev manuskript til Lysets hjerte (1997), der blev udråbt til den første grønlandske spillefilm, skønt den var instrueret af danske Jacob Grønlykke. Grønland har endnu ingen produktions- og uddannelsesfaciliteter, men adskillige instruktørtalenter - fx Inuk Silis Høegh (f. 1972), Laila Hansen (f. 1966) og Kunuk Platou (f. 1964).

Læs mere om Grønland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Jørholt, Ulla Hjorth Nielsen: Grønland - film i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86588