Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - film

Oprindelig forfatter MaEng Seneste forfatter Redaktionen

Isbjørnen på jordkloden har været Nordisk Films bomærke siden selskabets grundlæggelse i 1906. I de første år optrådte den også på filmenes kulisser for at forhindre uretmæssig kopiering. Fotografiet er taget i Zoologisk Have i København ca. 1920, da der blev lavet en udgave af logoet med en levende isbjørn. Nutidens enkle grafiske version suppleres på film af en computeranimeret, brølende bjørn.

Isbjørnen på jordkloden har været Nordisk Films bomærke siden selskabets grundlæggelse i 1906. I de første år optrådte den også på filmenes kulisser for at forhindre uretmæssig kopiering. Fotografiet er taget i Zoologisk Have i København ca. 1920, da der blev lavet en udgave af logoet med en levende isbjørn. Nutidens enkle grafiske version suppleres på film af en computeranimeret, brølende bjørn.

De første filmforevisninger i Danmark fandt sted i juni 1896 i biografen Panorama på Rådhuspladsen i København med et repertoire af udenlandsk producerede film.

Stumfilm

Den tidligste danske filmskaber var fotografen Peter Elfelt, der 1896-1912 optog ca. 200 korte reportagefilm om samfundslivet i Danmark; den første var Kørsel med grønlandske Hunde. Han lavede også den første iscenesatte film, Henrettelsen (1903).

I 1906 grundlagde biografejer Ole Olsen Danmarks første filmselskab, Nordisk Films Kompagni, der især var baseret på det store eksportmarked af korte film i flere genrer. Først i 1909 etableredes andre danske selskaber, og i 1910 var tallet steget til ti. Fra foråret 1910 ændrede Nordisk Film politik og satsede på nutidsfilmen, bl.a. inspireret af det århusianske selskab Fotoramas Den hvide Slavehandel (1910), der var dansk films første flerspolersfilm (over 30 min).

Annonce

Med den længere varighed kom der større fordybelse i scenerne og en voksende kunstnerisk bevidsthed. Det ses i Urban Gads Afgrunden (1910) for selskabet Kosmorama, der gjorde Asta Nielsen til Europas første store kvindelige filmstjerne. Filmen var et erotisk melodrama, og det blev den foretrukne genre gennem de næste års "guldalder" for dansk film. Nordisk Films første forsøg i genren, August BlomsVed Fængslets Port (1911), var et gennembrud for Valdemar Psilander, der blev periodens største mandlige stjerne.

Asta Nielsen.

Asta Nielsen.

I 1911 gik Nordisk Film som det første af de store europæiske selskaber over til helt at satse på lange film, der kunne sælges i flere hundrede kopier til udlandet. Det var især filmenes tekniske og fotografiske kvalitet, der imponerede internationalt. Selskabets økonomiske succes, der i 1912 gav aktionærerne 60% i udbytte, førte til oprettelsen af en række konkurrerende selskaber.

De fleste fik dog kun kort levetid. Efter 1913 begyndte dansk film at miste sin førende position. Udenlandske filmselskaber indspillede ligeledes lange film, og konkurrencen blev hård. Flere danske selskaber begyndte at producere ambitiøse litterære film, bl.a. Holger-Madsens Elskovsleg (1913) og August Bloms Atlantis (1913) efter henholdsvis Arthur Schnitzlers og Gerhart Hauptmanns romaner.

I 1914 indspilledes den pacifistiske Ned med Vaabnene med manuskript af Carl Th. Dreyer efter Bertha von Suttners roman. Nordisk Film udsendte desuden en lang række kortere lystspil, de fleste instrueret af Lau Lauritzen.

Den uafhængige Benjamin Christensen fik stor succes med spionhistorien Det hemmelighedsfulde X (1914) og forbryder-melodramaet Hævnens Nat (1916), der begge er hovedværker i dansk film. Christensen imponerede siden med den stort anlagte, svensk producerede Häxan (1922, Heksen).

Under 1. Verdenskrig udviklede USA sig til verdens førende filmnation, og den danske filmeksport svandt hen. Efter krigen var der kun få selskaber tilbage, Filmfabrikken Danmark, der udelukkende producerede reportagefilm, det ny Dansk Film Co., der havde specialiseret sig i stjernefilm med den populære Olaf Fønss, og Nordisk Film, der i voksende grad var ramt af krise.

I efterkrigsårene debuterede Dreyer som instruktør på Nordisk Film med melodramaet Præsidenten (1919), fulgt af den ambitiøse Blade af Satans Bog (1921), inspireret af den amerikanske instruktør D.W. Griffiths Intolerance (1916) både hvad angår teknik (hurtig, dramatisk klipning) og temaet, der omhandler verdens ondskab gennem tiderne. Derefter måtte selskabet indskrænke og udsendte næsten udelukkende film af den nye kunstneriske leder A.W. Sandberg. Hans stort anlagte litterære filmatiseringer, bl.a. af Charles Dickens' romaner, blev dog ikke de ventede succeser. I 1929 gik selskabet i likvidation, men blev allerede samme år rekonstrueret som et tonefilmselskab.

I 1920 kom den første danske tegnefilm, De tre smaa Mænd, skabt af Robert Storm Petersen, som efter en række små animationsfilm opgav produktionen igen.

Fyrtaarnet og Bivognen (Carl Schenstrøm og Harald Madsen), også kendt som Fy og Bi, var blandt Danmarks mest populære filmstjerner i hele stumfilmperioden, og de blev også kendt ud over landets grænser. Deres karakteristiske silhuetter er her afbildet på plakaten til filmkomedien  Krudt med Knald fra 1931.

Fyrtaarnet og Bivognen (Carl Schenstrøm og Harald Madsen), også kendt som Fy og Bi, var blandt Danmarks mest populære filmstjerner i hele stumfilmperioden, og de blev også kendt ud over landets grænser. Deres karakteristiske silhuetter er her afbildet på plakaten til filmkomedien Krudt med Knald fra 1931.

1920'ernes største succeser i dansk film skyldtes selskabet Palladium, grundlagt 1921 med Lau Lauritzen som kunstnerisk leder. Han skabte komikerparret Fyrtaarnet og Bivognen (Fy og Bi), spillet af Carl Schenstrøm og Harald Madsen. Fy og Bi spillede hovedrollerne i mange farcer, som fik stor international succes. Blandt de mest vellykkede var Vester Vov Vov (1927) og Don Quixote (1925), optaget i Spanien, der var et originalt forsøg på en fornyelse. Palladium stod også bag Dreyers vigtigste danske stumfilm, det intime familiedrama Du skal ære din Hustru (1925), som skaffede instruktøren tilbud om at lave en Jeanne d'Arc-film i Frankrig.

Lydfilm

I slutningen af 1920'erne stod den danske filmproduktion ved en skillevej. Stumfilm var ved at blive erstattet af lydfilm, og overalt i verden blev der eksperimenteret med den nye teknik. Dansk teknologi og film var hurtigt med. To danske ingeniører havde arbejdet med et tonefilmssystem siden 1918, og i oktober 1923 blev resultatet af deres anstrengelser forevist første gang under navnet Petersen og Poulsens tonefilmssystem....læs videre om dansk lydfilm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marguerite Engberg: Danmark - film i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61165