Under stumfilmperioden 1916-1931 fremstilledes i alt 80 spillefilm i Chile, hvoraf Pedro Siennas (1893-1972) El Húsar de la muerte (1925) i årtier havde status som landets bedste film.
I 1938 førte et kulturelt opsving til etablering af et moderne nationalt produktionsselskab, Chile Filmstudierne, men produktionen måtte indstilles igen i 1949. Først med studenterbevægelsens første filmklubber i 1958 fik chilensk film ny inspiration: I 1960 grundlagdes et filmarkiv, i 1963 indviedes Viña del Mar-filmfestivalen og i 1965 blev Chile Filmstudierne sat i gang igen.
Forbillederne var den franske ny bølge og italiensk neorealisme; Rául Ruiz (f. 1941) vandt international opmærksomhed med Tres Tristes Tigres (1968, Tre triste tigre), og Miguel Littíns (f. 1942) El chacal de Nahueltoro (1969, Sjakalen fra Nahueltoro) og La tierra prometida (1973, Det forjættede land) er siden blevet klassikere i chilensk film.
Under Salvador Allende 1970-1973 politiseredes og populariseredes den chilenske film med Miguel Littín som leder af Chile Filmstudierne. Efter statskuppet i 1973 valgte de fleste instruktører at fortsætte deres virksomhed i eksil. Tiden omkring kuppet behandles i Andrés Woods (f. 1965) barndomsskildring Machuca (2004, Min ven Machuca).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.