Lambada, (bras.port., måske afledt af port. lambar 'piske, prygle'), brasiliansk dans af usikker oprindelse. I dansen opstår "piskesmæld", når hofterne slår mod partnerens. Det var den sydamerikanske musikgruppe Kaoma, der i 1980'erne gjorde lambadaen populær i Europa.