Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Kongelige Teaters Balletskole

Oprindelig forfatter EAsc Seneste forfatter PKN

Det Kongelige Teaters Balletskole, grundlagt 1771 af franskmanden Pierre Laurent. Balletskolen havde til huse i Hofteatret på Christiansborg, det nuværende Teatermuseum.

1781-82 grundlagde balletmester Vincenzo Galeotti sin egen skole, og i en årrække virkede de to skoler sideløbende. I 1856 ansatte teatret to lærere til at læse med børnene, og Læseskolen var således en realitet.

I dag er Den Kongelige Ballet et af de få kompagnier i verden, hvor Ballet- og Læseskolen stadig har til huse i selve teaterbygningen. Foruden en uddannelse til dansere får børnene en skolegang, der svarer til folkeskolens. Uddannelsen er gratis. Børnene er mellem 6 og 16 år, og skolen rummer ca. 60 elever.

Annonce

I 1996 blev Læseskolen på teatret administrativt lagt under N. Zahles Skole. Hvert år eksamineres i dans, og mange elever sorteres fra. Når de unge dansere er 16 år, bliver de aspiranter i to år, inden de endeligt optages i kompagniet. Balletskolen åbnede filialer i 1995 i Holstebro og i 2002 i Odense. Fra 2006 tilbydes provinselever over 12 år plads på en kostskole på Kongens Nytorv.

Den Kongelige Ballet er det kompagni i verden, der benytter flest børn i repertoiret, ikke mindst i August Bournonvilles balletter. Enkelte balletter bliver skabt direkte til børnene.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Aschengreen: Det Kongelige Teaters Balletskole i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109037



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Det Kongelige Teaters Balletskole
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik