Dance Theatre of Harlem. Nina Sten-Knudsens plakat til kompagniets anden gæsteoptræden i Tivoli i 1987 afspejler den afro-amerikanske påvirkning, som i de foregående år havde præget dets repertoire sideløbende med sorte udgaver af klassikere som Ildfuglen og Balanchines Serenade og Concerto Barocco.

.

Dance Theatre of Harlem, amerikansk balletkompagni, grundlagt i 1969 af Arthur Mitchell (f. 1934) og Karel Shook (1920-85) som første klassiske kompagni af sorte dansere i USA.

Mitchell var den første sorte danser i New York City Ballet, og han tog den klassiske skoling og flere af George Balanchines balletter med sig tilbage til Harlem. Hans kompagni har siden udviklet et bredt repertoire af nye værker side om side med klassikere, bl.a. en Giselle henlagt til Sydstaterne.

Kompagniet har flere gange gæstet København.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig