Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

American Ballet Theatre

Oprindelig forfatter Moerk Seneste forfatter Redaktionen

American Ballet Theatre. Det nye balletliv i USA ønskede at skabe værker med amerikanske emner. Blandt de mest populære var Agnes de Milles Rodeo med musik af Aaron Copland, en cowboyballet, som introducerede square dance på balletscenen; her danset af American Ballet Theatre, som har haft den på repertoiret siden 1949.

/@api/deki/files/639/=ud_a_219962.mp3?revision=2

American Ballet Theatre, amerikansk balletkompagni, der fra begyndelsen i 1940 var tænkt som et levende museum for ballethistoriens betydeligste værker, tilføjet samtidens bedste koreografi på klassisk grund. Danseren Lucia Chase satte gennem næsten 40 år al sin energi og en stor del af sin formue ind på at leve op til sin ambition om at give USA et turnerende kompagni, der tålte sammenligning med Europas store nationalkompagnier. Koreografer som Antony Tudor, Agnes de Mille, Jerome Robbins og Glen Tetley har præget repertoiret, og 1800-t.s klassikere er blevet iscenesat af Rudolf Nurejev, Natalja Makarova og Mikhail Baryshnikov. Danskeren Erik Bruhn iscenesatte Bournonvilles Sylfiden for teatret og havde kompagniet som fast station gennem hele sin internationale karriere. Også Toni Lander Marks var solodanser hos American Ballet Theatre, der besøgte Danmark i 1977 (Tivolis Koncertsal) og 1992 (Det Kgl. Teater).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ebbe Mørk: American Ballet Theatre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36891