Amors og Balletmesterens Luner. Lillian Jensen og Niels Bjørn Larsen i De Gamles Dans i opsætningen på Det Kgl. Teater 1972-73. Andre opsætninger er Harald Landers på Pariseroperaen (1952) og Elsa Marianne von Rosens på Drottningholm i Sverige i 1969.

.

Amors og Balletmesterens Luner, dansk ballet i én akt med koreografi af Vincenzo Galeotti og musik af Jens Lolle, opført første gang på Det Kongelige Teater i 1786.

Amors og Balletmesterens Luner er den ældste ballet i verden, som er danset i uafbrudt tradition helt til i dag. Den består af en række pas de deux'er, der udspilles foran Amors tempel.

Forelskede par kommer for at blive velsignet af kærlighedsguden, der drilsk parrer dem i de besynderligste konstellationer. Balletten viser 1700-tallets interesse for karakterdanse og fremmede nationaldanse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig