Faktaboks

Zizi Jeanmaire

Renée Jeanmaire

Født
29. april 1924
Død
17. juli 2020
Zizi Jeanmaire

Zizi Jeanmaire. Foto fra 1949.

Af /Flickr.
Licens: CC BY NC 2.0

Zizi Jeanmaire var en fransk danser og varietéstjerne. Hun blev uddannet på Operaens balletskole og giftede sig i 1954 med koreografen Roland Petit, hvis stjerne og muse hun blev; han skabte Carmen til hende i 1949.

Zizi Jeanmarie dansede i Hollywood-filmen om H.C. Andersen i 1952 og delte siden sin karriere mellem balletscenen og de store varietéscener, bl.a. Casino de Paris. Omgivet af unge mænd og strudsfjer sang og dansede hun i en række store show som La Revue (1970) og Zizi, je t'aime (1972). Som varietéstjerne var hun stadig aktiv i 1990'erne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig