Maurice Béjart

Maurice Béjart, 1927-2007, fransk danser og koreograf. Béjarts ståsted var den klassiske ballet, men i sine værker fornyede han kropssproget og gjorde det både sensuelt og provokerende. For ham var dans både krop og ånd, og han havde i 1900-t.s anden halvdel stor betydning ved at gøre ballet til en moderne kunstart, der indlader sig på et forhold til nutiden.

Efter uddannelsesår i Paris og London og en række år som turnerende danser slog han sig i 1959 ned i Bruxelles, hvor han året efter grundlagde Le Ballet du XXe Siècle ("Det 20. Århundredes Ballet"), som først og fremmest blev berømt for sin mandsdans. Béjart skabte nye, ofte kontroversielle koreografier til allerede eksisterende balletpartiturer Le Sacre du printemps (1959), Boléro (1960) og Ildfuglen (1970). Som søn af en professor i filosofi tumlede Béjart også selv med tilværelsens dybere spørgsmål, og mange af hans værker har et filosofisk, ofte mystisk element, fx Bakhti (1968), Nijinsky, Clown de Dieu (1971), Serait-ce la mort (1970, opført på Det Kgl. Teater 1990) og mands-pas de deuxen "Lieder eines fahrenden Gesellen" (1971).

Kunstnerisk nåede Béjart et klimaks i 1990 i Berlin med Ring um den Ring, en fem timer lang danseforestilling med tale og sang over Wagners Nibelungens Ring. Hans musikvalg spænder fra Beethoven, Tjajkovskij og Mahler over Offenbach til Boulez og Stockhausen. I 1987 forlod Béjart Bruxelles og slog sig ned i Lausanne. I sin koreografkarriere bevægede han sig fra den rene ballet mod totalteatret og udviklede sig til en stor teatermand, der også iscenesatte opera og skuespil. Hans udgangspunkt var den klassiske balletteknik, men det personlige dansesprog og dansesyn blev mere vidtspændende. Béjart troede på dansens sprog som udtryk for menneskeligt fællesskab.

På den internationale scene har Béjart skabt provokerende balletter over nutidige emner som aids og økologi, fx Mutationx (1998). Béjarts koreografi danner grundstammen i Tokyo Ballettens repertoire. De har gæstedanset flere gange på Det Kongelige Teater; i 1999 med Béjarts M, skabt direkte til dem.

Den Kongelige Ballet opførte i Maina Gielguds korte balletmesterperiode flere Béjart-balletter: Bhakti (1997), Gaité parisienne (1998) og Bolero (1999).