Galina Ulanova, 1910-1998, russisk danser og pædagog; uddannet under Agrippina Vaganova på det statslige balletakademi i Sankt Petersborg, 1928 ansat ved Kirovballetten, hvor hun dansede i såvel det klassiske repertoire som sovjetrepertoiret, bl.a. Fontænen i Bakhtijsaraj (1934). Hun fik stjernestatus, da hun 1935 begyndte at optræde med Bolsjoj-balletten, bl.a. som Julie i Romeo og Julie (1940). 1944 blev hun fast knyttet til Bolsjoj, hvor hun var prima ballerina assoluta indtil 1962. Hun fortsatte i teatrets ledelse og virkede indtil sin død også som pædagog. Hendes poetiske udstråling og dans er fastholdt på film som Romeo og Julie (1954) og Giselle (1957).
Galina Ulanova
Faktaboks
Galina Ulanova
- Født
- 1910
- Død
- 1998
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.