Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederick Ashton

Oprindelig forfatter Moerk Seneste forfatter Redaktionen

Frederick Ashton, 1904-1988, engelsk danser og koreograf. Sir Freds betydning for balletten i England kan sammenlignes med Bournonvilles for dansk ballet. Udviklingen af Royal Ballet er foregået sideløbende med Ashtons karriere; både dansestil og repertoire gennem mere end 50 år blev præget af hans elegance, lune og dybe musikalitet. Alle elementer var repræsenteret i balletten Façade, der i 1931 blev hans gennembrud. Ashtons intelligente trinsprog formede rene abstraktioner som Symphonic Variations til César Francks variationer for klaver og orkester. Tilsvarende klarhed er der i Monotones I og II (1965 og 1966) til Erik Saties klaverstykker.

Som "storyteller" blev Ashton afgørende for de store helaftensballetters genfødsel. I 1948 skabte han den første, Cinderella (Askepot), til Prokofjevs musik, og her glimrede han selv over for Robert Helpmann som en stor karakterdanser i rollen som den ene af de to "grimme søstre". Det andet af Prokofjevs store balletpartiturer, Romeo og Julie, realiserede han i Danmark for Den Kgl. Ballet i 1955. Senere fulgte Ondine på Covent Garden, skabt til hans yndlingsballerina Margot Fonteyn, og den vittige pastorale La Fille mal gardée i 1960. Mødet mellem Margot Fonteyn og Rudolf Nurejev fejrede Ashton med Marguerite and Armand. Essensen af hans balletdigtning ligger i to meget engelske balletter, Shakespeare og Mendelssohns The Dream og den vemodige idyl Enigma Variations, der illustrerer Edward Elgars musikalske suite af venneportrætter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ebbe Mørk: Frederick Ashton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40874