Faktaboks

Tim Rushton
Født
1963

Tim Rushton med Nyt Dansk Danseteater i 2001.

.

Tim Rushton, f. 1963, britisk-dansk danser og koreograf. Tim Rushton er uddannet ved The Royal Ballet School og dansede ved bl.a. Malmö stadsteater 1988-89 og ved Den Kongelige Ballet 1989-94. Herefter har han helliget sig koreografi, hvori han blander den klassiske balletstramhed med den moderne dans' flow, så værkerne fremstår organiske og ofte med mytiske undertoner, således i Busy Being Blue (Nyt Dansk Danseteater, 1999), Dominium (Den Kongelige Ballet, 2000) og Nomade (Den Kongelige Ballet, 2001). Flere af hans koreografier er opsat i udlandet.

Siden 2001 har Tim Rushton været kunstnerisk leder af Dansk Danseteater. For dem har han skabt Napoli – den ny by (2003), Silent Steps (2005), Kridt (2005) og Insomnia (2006). Forestillinger, der viser koreografisk spændvidde fra nytolkede klassiske bevægelser til inderlige moderne, hvor krop, stemme og video spiller sammen.

For Den Kongelige Ballet skabt Tim Rushton 2006 Requiem, som fik en Reumert som årets danseforestilling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig