• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palle Granhøj

Oprindelig forfatter AFCh Seneste forfatter Redaktionen

Palle Granhøj, f. 1959, dansk danser og koreograf. Granhøj er autodidakt danser med idrætsbaggrund; i 1990 stiftede han kompagniet Granhøj Dans i Århus. Han har udviklet sit eget koreografiske "obstruktionssystem", baseret på begrænsning af bevægelsen og demonstreret i fx Body Fluid (1994, video 1997) med danserne inden i en kæmpe våddragtspose og i Foot Face (2002) med danserne oven på et stort glasbord og publikum nedenunder. Nyere succeser er 81Q - No Woman No Cry og Obstrucsong (2005).

Kompagniet turnerer hyppigt, også internationalt, og siden 2002 har det haft til huse i Gran i Århus. Granhøj fik i 2001 årets Reumert for Headbreak.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Middelboe Christensen: Palle Granhøj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85472