Margrethe Schanne, f. 21.11.1921-9.1.2014 dansk danser. Efter uddannelse på Det Kongelige Teaters Balletskole blev Margrethe Schanne medlem af kompagniet i 1940 og udnævnt til solodanser i 1943.

Hun var en romantisk-dramatisk danser, der udviste en særegen lethed i sin kunst, og Sylfiden (1945), Giselle (1951) og Søvngængersken (1955) var hendes store partier.

Hun havde dog også et spidst, koket lune som desserten i Slaraffenland (1942) og kunne løfte sig mod det tragiske som Irene Holm (1963).

Margrethe Schanne gæstedansede i udlandet. Hun trak sig tilbage som danser i 1966 og virkede herefter som balletpædagog. Fra 1971 var hun gift med balletdanseren Kjeld Noack (1924-2016).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig