Majbrit Hjelmsbo, f. 1956, dansk balletanmelder; uddannet bibliotekar og ballethistoriker. Danseredaktør ved tidsskriftet Teater 1 1991-97 og 1999-2000. Balletanmelder ved Kristeligt Dagblad 1990-95 og siden 1995 ved Weekendavisen. Har bl.a. skrevet i værkerne Fools 25 (2004) og Dansen er en kunst (2005). Hun er kendt for sit engagement i både Bournonville-traditionen og den ny dans' vilkår – og for sin personlige blanding af poesi og barskhed.