Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maina Gielgud

Oprindelig forfatter EAsc Seneste forfatter Redaktionen

Maina Gielgud, f. 1945, britisk danser og balletmester. Maina Gielgud er privatuddannet hos bl.a. en række russiske ballerinaer. Hun debuterede hos Roland Petit i 1961 og havde i 1960'erne og 1970'erne en flot international karriere ved en række kompagnier i Europa, først og fremmest ved Ballet du XXe Siècle i Belgien, hvor Maurice Béjart skabte en række partier til hende. 1983-96 var hun kunstnerisk chef for The Australian Ballet. I 1997 blev hun balletmester på Det Kgl. Teater i København; hun var den første kvindelige balletmester og den første udlænding på posten siden Antoine Bournonville i 1816. Maina Gielgud gennemførte her et repertoire med værker af Serge Lifar, Jiří Kylián, Nacho Duato og især Maurice Béjart. Hun faldt ikke til i København og valgte at forlade Den Kongelige Ballet allerede med udgangen af sæsonen 1998-99. Siden har hun virket som freelanceinstruktør.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Aschengreen: Maina Gielgud i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83853