• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kenneth Kreutzmann

Oprindelige forfattere AFChog HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Kenneth Kreutzmann, f. 1964, dansk danser og koreograf. Kreutzmann er uddannet moderne danser ved forskellige udenlandske skoler og var 1984-89 danser ved Micado Danse Ensemble. Han er en danser med scenisk nerve og ikke mindst flair for musical, bl.a. ved Det Kgl. Teater og Aarhus Teater. 1997-2000 ledede han det moderne dansekompagni Kreutzmann Dance. Han har skabt koreografi og iscenesat musikforestillinger som Hair (Betty Nansen Teatret, 1996), Gasolin Teaterkoncert (Århus Teater, 1997), Evita (Bellevue, 2001) og Junglebogen (Nørrebro Teater, 2008). Som koreograf besidder Kreutzmann en fin evne til at formidle historier og følelser, ofte i et teatralsk, men ægte trinsprog. Han har bl.a. skabt en selvstændig dansetrilogi om menneskets skyggesider, Reservoir (Edison, 1998), Make Up (Det Kgl. Teater, 2001) og DAS (Aveny Teatret, 2005).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Middelboe Christensen, Henrik Lyding: Kenneth Kreutzmann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110970



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Kenneth KreutzmannMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik