Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kenneth Greve

Oprindelig forfatter AFCh Seneste forfatter Redaktionen

Kenneth Greve, f. 1968, dansk danser og koreograf. Greve er uddannet ved Det Kgl. Teaters Balletskole, men fik hurtigt en international karriere, bl.a. ved New York City Ballet i 1986 og hos Nurejev ved Pariseroperaen i 1989. Han kom i 1992 tilbage til Den Kgl. Ballet som solodanser, og her har hans lyse, heltehøje skikkelse brilleret i prinseroller i bl.a. Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren. Han har også været en ubesværet Apollon og en flyvende soloherre i Etudes. Greve har tillige skabt koreografi, bl.a. Woman (2002) til Den Kgl. Ballets workshop og i 2003 en Hamlet-ballet for South African Ballet Theatre. I 2008 blev hanl leder af Den Finske Nationalballet i Helsinki.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Middelboe Christensen: Kenneth Greve i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85843