Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Beck

Oprindelig forfatter Moerk Seneste forfatter Redaktionen

Hans Beck.  Fotografi fra 1880'erne.

Hans Beck. Fotografi fra 1880'erne.

Hans Beck, 1861-1952, dansk balletdanser, balletmester 1894-1915. Beck debuterede dagen før Bournonvilles død i 1879 og var den ideale, virile mandsdanser i Bournonvillerepertoirets hovedpartier som James i Sylfiden og Junker Ove i Et Folkesagn. Da han i 1894 blev chef for Den Kongelige Ballet, samlede og ordnede han de trinkombinationer, som Bournonville havde brugt i sin undervisning, og udarbejdede de såkaldte Bournonvilleskoler, der dannede grundlag for træningen ved Den Kongelige Ballet indtil slutningen af 1930'erne. Beck plejede dette repertoire med stor omhu, og det var ham, der sammensatte dansene i Napolis tredje akt, sådan som den kendes i dag.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ebbe Mørk: Hans Beck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45087