Faktaboks

Anna Lærkesen
Født
2. marts 1942
Død
14. januar 2016

Anna Lærkesen i Bournonvilles ballet Sylfiden. Fotografi fra 1960'erne.

.

Anna Lærkesen, 2.3.1942-14.1.2016, dansk danser og koreograf. Efter privat uddannelse hos den lettiskfødte pædagog Edite Feifere Frandsen (1914-2005) blev Anna Lærkesen 1959 aspirant ved Den Kongelige Ballet. Samme år debuterede hun i solistpartiet som 1. sylfide i Sylfiden.

Hendes russiskprægede teknik og lyriske udtryk i alle de store klassiske partier gjorde hende til solodanserinde 1964 og gav hende 1966 den sjældne titel 1. solodanserinde.

Hun debuterede som koreograf ved en nordisk konkurrence 1988 med Når jeg er i luften og skabte siden en række balletter for såvel Den Kongelige Ballet som New York City Ballet, San Francisco Ballet m.fl. Hendes første helaftensballet var Symfoni og forvandling (1995).

Som koreograf skabte Anna Lærkesen 2001 balletten VingerDet Kongelige Teater, hvor hendes Polacca (1992) blev genopsat 2006. Hun virkede tillige som pædagog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig